Forebyg skolefravær

Format: Bog
Sidetal: 56
Forfatter(e): Mette Nors
kr. 367,00
ekskl. moms
kr. 458,75
inkl. moms

Skolefravær og skolevægring er en betydelig udfordring i de fleste danske skoler. Forældre og skoler står ofte magtesløse i forhold til at tackle de elever, der ikke har lyst til eller kan gå i skole.

Kommuner og skoler har derfor brug for at etablere en systematik i forhold til at håndtere de komplekse problemstillinger og udfordringer, der ligger til grund for, at nogle elever har sporadisk eller langvarigt fravær.

Forebyg skolefravær er en metodebog til lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere og PPR-psykologer fyldt med konkrete værktøjer og praksisnære redskaber til at få eleverne tilbage på rette spor.

Bogen rummer 11 konkrete og kopierbare værktøjer til en systematisk kortlægning af årsager til og mulige løsninger på skolefravær. Værktøjerne er nøje udvalgt, sammensat og bearbejdet af forfatteren, der har flere års erfaring som både proceskonsulent, skoleleder og lærer.

Du finder mange af værktøjerne under fanen Supplerende materialer, og der er adgang til download for den skole/institution, der har købt bogen. Ret henvendelse til forlaget for at få koden.

"En bog om et vigtigt tema – og en håndbog, som giver gode værktøjer til at kortlægge elever med skolefravær. Værktøjerne er konkrete og godt forklaret, og bogen kan bruges som opslagsbog for lærere i skolen og andre."

- Fra bogens forord af Trude Havik, førsteamanuensis i pædagogisk psykologi ved Læringsmiljøsenteret ved Universitetet i Stavanger.

Sådan skriver anmelderne:
Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

"En håndbog, en metodebog, en værktøjsbog, en praksisbog - ja, Mette Nors' bog 'Forebyg skolefravær' har det hele, samt spiralryg og mange mange gode skemaer og oversigter. En virkelig gennemarbejdet bog. Vi skal alle mindske skolefravær, også dig og din skole, så hvis du ikke allerede har bestilt bogen, så gør det nu."

Gitte Barsballe Anderson, Skolekonsulent

"Desværre en meget relevant bog som skolerne mangler.


Meget konkrete skabeloner og beskrivelser, som nogen nok vil finde for firkantede, men i en travl hverdag hvor der ikke er meget tid til at læse faglitteratur vil de være en stor hjælp.


Anbefales til skolens AKT-team".

Hanne Marie Vesløv, skolekonsulent i Varde Kommune

"Jeg har lige med stor interesse for skolefravær læst Mette Nors' bog Forebyg skolefravær - en metodebog med konkrete værktøjer til en systematisk kortlægning af skolefravær og praksisnære redskaber til at få eleverne tilbage på rette spor.


Min første tanke, da jeg hørte, at Mette Nors var i gang med at skrive en metodebog til de fagprofessionelle om skolefravær, var; endelig en bog med værktøjer, som kan være en vigtig hjælp til at afdække, hvorfor eleven har skolefravær og værktøjer til, hvordan man kan komme videre fra afdækningen.


Elevens stemme er afgørende, når det handler om elevfravær, som både Klinge og Havik har beskrevet i deres forskning, og dette har Nors i høj grad med i sit udvalg af værktøjer.


Bogen er en guldgrube for de fagprofessionelle, og man bliver klædt på til sammen med elev, team, samarbejdspartnere, forældre og PPR at arbejde med at finde muligheder til, hvordan og hvad der skal til, for at eleven kommer på rette spor."

Varenr.: 8083
ISBN: 9788772340210
Udgave måned/år: 03/21

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?